Mikroplast forurener verden – skift til miljøvenlige alternativer uden mikroplast

Stop mikroplasten, der ødelægger vores verden

Mikroplast er millioner af småbitte stykker plast, som forurener snart sagt overalt i vores verden. Plasten kommer fra de ting, vi forbruger i hverdagen. Skosåler og dæk er store syndere, men også rengøringsmidler, cremer, tøj, mikrofiberklude og meget andet forurener med plast.

Hvert minut alle døgnets 24 timer bliver der læsset lige så meget plast i havet, som der er plads til i en skraldevogn. Plasten ødelægger havmiljøet, så planter, fisk og havdyr bliver kvalt eller skyller døde i land, fordi de har spist for meget plast.
Vi mennesker optager også plast i kroppen gennem mad og drikke, og forskerne frygter, at plaststykkerne kan skade vores helbred. Det meste forsvinder ganske vist ud af kroppen igen, men plasten binder stoffer, som styrker risikoen for alvorlige sygdomme.

Derfor skal vi gøre noget for at bremse udviklingen – nu!

 

”Men det ændrer jo ingenting, at jeg holder op med at bruge plastiksvampe”

Tænker du sådan? Så er du ikke alene.
Præcis den bemærkning hører jeg nemlig tit, når snakken falder på mikroplastforurening. Men det kunne ikke være mere forkert!

 

Det er kun dig og mig, der kan stoppe mikroplasten

Som forbrugere kan vi bidrage til løse problemet. Vi kan nok ikke helt slippe for plast, men vi skal bruge langt mindre af det i hverdagen – og lægge pres på industrien for at gøre det samme! Det er kun os, der kan trykke på stop-knappen – eller endnu bedre spole udviklingen tilbage.

 

Hver gang du siger nej til plast, er du med til at standse ødelæggelsen

Du kan sagtens gøre en forskel for dig selv – og din verden!
For i dag kan du heldigvis få miljøvenlige alternativer til stort set alle plastprodukter. Du kan f .eks skifte dine plasticsvampe og microplastikholdige skrubbecremer ud med økologiske, bæredygtige skureklude og skrubbehandsker.
De er effektive, langtidsholdbare – og de afgiver intet mikroplast!

 

Du er ikke alene om at fravælge plast

Vi er flere og flere, som er bevidste om problemet. Vi vil have en renere verden, og vi stemmer med indkøbsvognen. Det kan du også gøre. Du får en sundere og mere miljøvenlig hverdag – og så kan du glæde dig, til vi får de første nyheder om, at mikroplasten er på tilbagetog!

 

Del artiklen, så dine venner også kan være med. Sammen kan vi bremse mikroplasten!

 

Bedste hilsner

Yvonne

 

 



%d bloggers like this: